langtidsstegt kalvefilet og fyldte tomater

Langtidsstegt kalvefilet og fyldte tomater

Lækker nordisk inspireret hovedret - når der skal gøres noget ekstra.

Hovedretter, Norden, Kød Langtidsstegt kalvefilet og fyldte tomater fra Karolines Køkken, Lækker nordisk inspireret hovedret - når der skal gøres noget ekstra.

 

  
4 Portioner

Bemærk: Opskriften er blevet skaleret, så mål og tider kan variere.

Hovedret til 4

  • 800 g kalvefilet med fedtkant - skåret af kalvekam
  • 1 tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 1 spsk vindruekerneolie
  • Fyldte tomater
  • 4 store blommetomater (ca. 400 g)
  • 50 g bacon i små tern
  • 1 finthakket chalotteløg (ca. 50 g)
  • 50 g finthakkede champignoner
  • ½ dl Karolines Køkken® Piskefløde 38%
  • 50 g skimmelost med rødkit 42%, fx Castello Marquis® - i små tern
  • ½ tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 1 spsk rasp
  • Tilbehør
  • 100 g blandet grøn salat af hoved-, romaine- og egeløvsalat
  • 240 g flute

  • Stegetid: Ca. 1 time og 5 min. ved 100°.
    Grill: Ca. 1 min.

Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 10560 kJ
Energifordeling: Protein: 34%, Kulhydrat: 26%, Fedt: 40%

Ekstra information Fryseegnet: Ikke afprøvet , Tilberedningstid: 60+ min

Opskriften tilhører kategorierne Kød, Norden, Forår, Sommer, Efterår, Vinter

Del kalvefileten på langs i 2 stykker, rids kødets fedtkant og drys med salt og peber. Lad olien blive varm i en pande. Brun de 2 stykker kød på alle sider i ca. 3 min. og læg dem i en smurt bradepande.

Fyldte tomater: Del tomaterne på langs og skrab kernerne ud med en teske. Tør tomaterne godt i køkkenrulle og læg dem i bradepanden ved siden af de 2 stykker kalvefilet.

Læg baconternene i en kold pande og steg dem - først ca. 2 min. ved kraftig varme og derefter ved jævn varme til de er gyldne og sprøde. Tilsæt løg og champignoner og steg i yderligere ca. 4 min., stadig ved jævn varme. Tilsæt fløde, ost, salt og peber. Lad blandingen koge i ca. 2 min. - rør af og til. Smag til. Fordel cremen i tomaterne og drys dem med rasp. Steg kød og tomater midt i ovnen.

Tag de 2 stykker kalvefilet ud efter ca. 55 min. og mål med et stegetermometer kødets centrumstemperatur. Den skal være ca. 60°. Steg evt. kødet færdigt de sidste 10 min. Lad det stå tildækket mens tomaterne bliver grillede. Grill tomaterne øverst i ovnen til de er gyldne.

Ved serveringen: Skær kalvefileten i tynde skiver og anret dem på tallerkener sammen med de fyldte tomater.

Tips: Hvis man ønsker kødet mere gennemstegt, kan man vente med at tage kødet ud til det er 65°.

De fyldte tomater kan også bruges til fx brunch.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

18.07 | 19:08

Mangler opskrift på fiske frikadeller den vi lavede af langen.

...
10.10 | 16:12

Hej Allan,

Jeg savner opskriften på de lækre blinis I serverede til Seniordag i år.

Hilsen Ulla

...
19.08 | 12:36

Tusind tak til Ernst& Leif for en rigtig fin arrangeret udflugt .vi så den Genfundne bro,igen fik noget dejlig mad turen varede fraa 8,30-23,00

...
27.05 | 15:48

Super dejlige billeder

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE